Det spøger

Jeg havde godt regnet med, at jeg ville få nogle anderledes oplevelser, men denne havde jeg ikke set komme…

I går var der personalemøde, hvor der bl.a. skulle informeres om indkøbspolitik og tales om misbrug af taxaboner. Jeg sad ved siden af Aja, der løbende oversatte for mig, så jeg forstod hvad der foregik.
De gar i gang med et nyt emne, og Aja oversætter: “Det er fordi, der har været problemer med nogle ånder, der er her på alderdomshjemmet.”
Mig: “?”
Jojo, den var god nok. Både personalet og beboerne har været generet af dem, så der kom to folk fra kommunen, hvoraf den ene kunne noget med ånder. De tog den ene onde ånd med sig, og har så ellers anbefalet ophængning af små kors samt hyppige fadervor i alle rum. Samtidig må man endelig ikke skælde ud på ånderne, man skal åbne vinduet og lede dem mod lyset.
Det er også vigtigt, at personalet ikke taler så meget om det, for det gør det kun værre. Personalet må heller ikke filme eller fotografere ånderne. De må heller ikke stille salt i vinduerne, selvom en af vikarerne havde hørt fra en dame i byen, at det ville hjælpe.

Vil I gerne vide hvordan ånderne generede?
De tændte lys og kaldealarmer samt åbnede og lukkede døre i rum, hvor der ikke var nogle mennesker. Værst var det på demensafdelingen.

I dag til frokost spurgte en af pigerne fra dagcenteret (jeg kan ikke huske hvad hun hedder…) om jeg havde hørt, at det spøgte. Med munden fuld af overkogte rosenkål forsøgte jeg at lægge ansigtet i de rette folder og svare: “mmm ja, er I meget generet af det?”
Hun virkede ikke sådan, men fortalte at vi ikke måtte tale om det og at der var hængt kors op over alt. Små hvide trækors. Jeg spurgte om det ville hjælpe, men det vidste hun ikke.

Senere i dag læste jeg i et gammelt fys.notat, at en af beboerne havde fået ok til at droppe træning en dag, hvor han hellere ville synge afsked til en døende person. Måske der ikke er nogen, der har sunget for ånderne da de døde?

Er det skørt og dumt? Ja lidt, med min rationelle, naturvidenskabelige logik og ugudelige tilgang til verden. Men er det også charmerende og fint at den slags findes her midt i moderne Sisimiut? Jeg er begejstret!